Opkvalificering af medarbejderne
I december 2024 afholdt organisationsbestyrelsen og driftslederne et seminar med fokus på fremtidens drift.
På seminaret blev især værktøjer efterspurgt til at håndtere psykisk sårbare beboere. På baggrund af seminaret afholdes en temadag om emnet for alle medarbejdere i april. På temadagen vil relevante fagpersoner fra f.eks. psykiatrien og Greve Kommune dele deres erfaringer og ekspertise.
Formålet er at give medarbejderne en bedre forståelse af psykisk sårbare beboere, og præsentere konkrete værktøjer til at kommunikere og samarbejde med målgruppen.
Temadagen er et led i SYD•BO´s fokus på sundhed og trivsel for beboere såvel som for medarbejdere.